Truffauts selvbiografiske debutfilm er en tidløs klassiker der hører til filmhistoriens allervigtigste og mest elskede værker.
Den Oscarnominerede ”De 400 slag” blev Francois –Truffauts store internationale gennembrud. Med smertelig autenticitet, betagende smukt billedsprog og uventet humor skildres den ulykkelige 14-årige Antoines skæbne i 50’ernes Paris. Et gribende, skræmmende aktuelt og på sin tid kontroversielt billede af den evige konflikt mellem ungdommelig frihedstørst og en uforstående voksenverden.
Filmen blev startskuddet for en af forrige århundredes vigtigste kulturkræfter: den franske nye bølge.