Il Divo
| Il Divo DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen |  |
Il Divo blev på sidste års Cannes Film Festival belønnet med Juryens pris, og filmen har fået rosende omtale i verdenspressen!
En af sidste års væsentligste film – hvilket 16 nationale prisnomineringer i Italien, fem ved European Film Awards og tildelingen af Juryens Specialpris i Cannes vidner om – får omsider dansk premiere. I centrum står premierminister Giulio Andreotti, der var kongen af Italiensk politik gennem årtier (indtil Berlusconi overtog den status) og på mirakuløs vis overlevede adskillige regeringsrokader og korruptionsanklager – godt hjulpet af, at politiske modstandere døde som fluer omkring ham! I Paolo Sorrentinos hænder bliver Andreotti, der (under)spilles fænomenalt af Toni Servillo, en tragisk skikkelse med tør humor, dundrende migræne, mafia-forbindelser, blændende politisk tæft og en totalt manglende evne til at se nederlag som en mulighed. Det er også et politikerportræt med et højst usædvanligt formsprog – kameraarbejdet er frapperende og benytter sig af alle tænkelige og utænkelige vinkler, mens punk-musik og klassiske toner lægger (ofte ironisk) klangbund til korridor-hvisken og likviderings-crescendoer.
|