Kurt Sloan (VAN DAMME) er sekundant for sin bror, Eric, som er amerikansk mester i kickboxing. Sammen rejser de til Bangkok for at fighte mod landets mester i deres egen sportsgren. Da Eric kort efter møder Tong Po, en ubarmhjertig kriger og landets regerende mester, indser han snart, at han har mødt sin overmand. I anden runde forsøger Kurt at stoppe kampen, men Tong Po fortsætter til Eric bliver liggende – invalideret på livstid. I raseri sværger Kurt hævn. Han går i gang med en hård og krævende træning hos den berømte mester Xian Chow for at lære den ædle kunst i Muay Thai. Snart ser han Tong Po i øjnende igen i dødens kamp. Med hænderne bundet ind i reb med pålimede glasskår, står de to klar til en episk kamp fyldt med hævn og råstyrke. Kun en mand vil stå tilbage som sejrherre.
Kickboxer er Jean-Claude van Dammes legendariske film, der for alvor sparkede hans karriere i gang. Filmen nævnes tit som filmhistoriens bedste martial-art film.