Kontakt kundeservice  |  privacy-policy  |  Tilmeld nyhedsbrev  |  Log ind  |  Opret profil
Forsiden -> DVD film -> Kingdom Of Heaven - Special Edition (2-disc)
Kategorier
Kingdom Of Heaven - Special Edition (2-disc)
Kingdom Of Heaven - Special Edition (2-disc)

Kingdom Of Heaven - Special Edition (2-disc) DVD


ButikPrisGå til butik
GuccaTjek prisenTil butik
At instruktøren Ridley Scott mestrer at placere stort anlagte episke fortællinger på det hvide lærred og samtidig sætte sit eget helt personlige stempel på dem, har han demonstreret med film som Gladiator, Blade Runner og Black Hawk Down. I KINGDOM OF HEAVEN vender han sig nu mod Korstogene—det skelsættende 200 år gamle sammenstød mellem Europa og Østen—og fortæller os historien om en ung franskmand, som finder sit kald som korsfarer og derpå gennemlever, hvad denne glorværdige titel i virkeligheden indebærer.
Orlando Bloom har hovedrollen som Balian, en smed, der har mistet sin familie og næsten også sin tro. De religionskrige, der raser i det Hellige Land, forekommer ham at være langt væk; alligevel drages han ind i det gigantiske drama. Fanget i det middelalderlige Jerusalems pomp og pragt og intriger forelsker han sig, vokser til at blive leder og ender med at sætte alt sit mod og alle sine færdigheder ind i forsvaret af den hellige stad imod en knusende overmagt.
Skæbnen opsøger Balian i skikkelse af en mægtig ridder, Godfrey af Ibelin (Liam Neeson), en korsfarer, der for en kort stund er hjemme i Frankrig efter at have kæmpet i Østen. Godfrey afslører, at han er Balians far, viser ham, hvad det i sandhed vil sige at være ridder og tager ham med på en rejse tværs over kontinenter til den sagnomspundne Hellige Stad.
I Jerusalem på det tidspunkt—mellem det andet og det tredje korstog—hersker der en spinkel fred, takket være dens oplyste kristne konge, Baldwin IV, der støttes af sin rådgiver Tiberias (Jeremy Irons), og fordi den legendariske muslimske leder Saladin (Ghassan Massoud) afholder sig fra at gå til angreb. Men Baldwins dage er talte, og fanatiske, grådige og skinsyge elementer blandt korsridderne truer med at sprænge våbenhvilen.
Kong Baldwins fredsvision—et “himmelske kongerige”—deles af en håndfuld riddere, heriblandt Godfrey of Ibelin, som sværger at forsvare den med deres liv og ære. Da Godfrey giver sit sværd videre til sin søn, videregiver han samtidig den hellige ed: at beskytte de hjælpeløse, værne om freden og stræbe mod samdrægtighed mellem religioner og kulturer, således at et himmelsk kongerige kan blomstre frem på Jorden.
Balian tager imod sværdet og træder dermed ind i verdenshistorien.

***
Fra Ridley Scott, den moderne episke fortællings mester, kommer Kingdom of Heaven, som skildrer den medrivende saga om Korstogene set gennem én mand, der er fanget i sin episke kamp for et ideal. Med historiske begivenheder som baggrund for et intimt menneskeligt drama sætter Scott, som instruerede den Oscar-belønnede Gladiator, kød og blod på korsfarerens ældgamle mystik og skildrer i spillevende detaljer den titaniske kamp om Det Hellige Land mellem muslimer og kristne, der fandt sted for tusinde år siden, og som kaster ekkoer ind i vor tid.
I samarbejde med manuskriptforfatter William Monahan har Scott dramatiseret en fascinerende episode kort før det tredje korstog, hvor Jerusalem og det meste af Det Hellige Land blev styret af europæiske riddere, der var drevet af deres flammende tro og løftet om jord og rigdom i et eksotisk rige. Filmens historie fokuserer på en af disse riddere, Balian af Ibelin, som bliver en helt, da han går op imod den kristne alliances forræderi og anfører Jerusalems folk i et tappert forsvar mod Saladins gigantiske saracenske armé.